De eksperimenterende år

I årene 1995 - 1996 blev der hele tiden arbejdet med idéen om Cirkus og hvad det kunne udvikle sig til. Ved et par heldige omstændigheder, kom TGF i kontakt med fritidsklubben Mølleholmen og et samarbejde kom i gang.

Idéen var at skabe en weekend med aktiviteter for områdets beboere, hvor folk kunne mødes på tværs af deres daglige omgangskreds.

Der blev sammen med Cirkus FlikFlak, skabt en musikfestival for fritidsklubberne og hele arrangementet blev større og større. 

Cirkus FlikFlak rummede nu plads til 250 tilskuere, til hver af de tre forestillinger.

Teltene kom med container fra teltforeningen Syvkanten, scenen blev bygget stort op, manegen fik trægulv og det store anlæg med lyd og lys, blev hentet til teltlejren.

Containere, lastbiler og varevogne blev sat ind for at klare transporten af de mange rekvisitter, redskaber, telte, musikudstyr, boder og varer til pladsen. 

Boder og pavilloner kom til, med mad og drikke, flødebolle kastemaskiner, keglebaner, hoppepuder, skydetelte, Tages legendariske vandgynge og meget mere..

Dyr kom til fra den nærliggende Albertslund dyregård og et par geder af ubestemmelig herkomst sneg sig også ind på pladsen. Ingen kan rigtigt huske hvorfra de kom…

Finansieringen af det nye projekt kom fra dels TGF og FK. Mølleholmen og et ikke ubetydeligt tilskud, kom fra 5% puljen i Høje Taastrup Kommune, Danmarks Idrætsforbund, Danske Gymnastik & Idrætsforeninger, Dansk Ungdomsråd, Ungdomsringen samt den lokale Robin Hood fond.

Klik for at se forstørrelse

Klik for at se forstørrelse

Klik for at se forstørrelse

Klik for at se forstørrelse

Klik for at se forstørrelse